Klubben

Klubben

dsc_0430

Om klubben.

Aarhus karateklub er en lille klub hvor du kan lære den traditionelle japanske Karate fra Okinawa. I klubben tager vi altid hensyn til hinanden under vores træning. Tonen er relativt uformel og især det militaristiske, som man måske forbinder med karate er ned tonet.

Dog har vi fokus på at overholde den Japanske etikette og de ritualer der hører til i en traditionel karate Dojo. Dette er altså en del af at træne i Aarhus Karateklub. Vi hilser for eksempel på hinanden ved at udføre et buk før under og efter træning.  

Vi opretholder denne etikette da vores klub ikke kun fokuserer på det kampmæssige aspekt i karate men også dens filosofiske del og japansk tradition. Vi har da også det største fokus på den traditionelle træning hvor krop, sind og ånd udvikles gennem karate og ikke det konkurrencemæssige aspekt.

Har men aldrig trænet karate før skal man være omkring 15 år for at begynde i Aarhus Karateklub. Yngre elever der har trænet karate eller lignende før, optages efter aftale, hvis vi vurderer at de har tilstrækkelig trænings erfaring eller modenhed.

Vi har et begynderhold første time om tirsdagen hvor unge og voksne træner sammen uanset alder. Her fokuseres på Basis træning og de ting der er helt fundamentale for ens karate teknik. Alle begyndere skal deltage på dette hold.

Nogle af de øvrige timer tirsdag og torsdag kan du også træne med som begynder hvis du har mod på det og vil udfordre dig selv. Forudsætningen er dog at du også deltager på begynderholdets første time om tirsdagen eller at du har anden karateerfaring.  I disse efterfølgende timer beskæftiger vi os med alle facetter af karate træningen med stigende sværhedsgrad som trænings sessionen skrider frem.

Vores hold ender ofte med at være en sammensætning af øvede og begyndere alt efter hvem der kommer til træning. Dette kan være en udfordring som nybegynder men meget lærerigt. Vi tager altid hensyn til og hjælper hinanden.

Vi tilbyder også familiekarate hvor unge og forældre kan starte til træning sammen på vores begynderhold.

Vi prøver at arrangere sociale begivenheder såsom julefrokost og sommerfest for de voksne, samt nogle events for de yngre medlemmer. Vi tilhører en stor organisation så udover træningen i klubben bliver der jævnligt afholdt seminarer (Gasshuku) i Danmark og udlandet som alle uanset karate erfaring kan deltage i. Disse er meget lærerige og inspirerende, samt forbundet med en masse hygge.

Du/I skal altid være velkommen til at kigge forbi og se hvad vi laver. Ellers skriv til os for aftale om prøvetræning.

Håber vi ses i klubben